Hør MP3

I en kælder sort som kul
Bellman, C.M.Høm, Vilh
Komponist Tekst
  
I en kælder sort som kul
allerdybest nede
var et prægtigt musehul
og en muserede.
Skønt de levede lidt småt,
havde musene det godt;
de gik rundt og snasked´
og blev aldrig vasket.

Seksten søde børn der var.
Nej, hvor var de spændte;
thi i dag hos musefar
var der bal i vente.
Hver en lille mus var glad,
og til tidsfordriv på rad
sad de midt i salen,
bed sig selv i halen.

Nu en grankvist blev sat op,
musemor holdt talen,
derpå gik det hop i hop
rundt i gildesalen.
Så kom julemaden ind:
Sildeben og pølseskind,
tællelys og kager
lutter gode sager.

Fire musefrøk´ner små
julemaden bragte
ostepinde ovenpå
nå, da, hvor det smagte!
Men den allermindste mus
tænk engang, det lille pus,
tålte ikke smavsen
den fik ondt i mavsen.

Nu på ny i ring man for,
alle peb af glæde
selv den tykke musemor
så man dansen træde.
Men da morgenstunden kom,
tænk, var hele salen tom,
for til sidst kom katten,
åd dem alle atten!


Midi (c) Martin Hagerup

Musikken på denne tjeneste er stillet til rådighed med tilladelse fra KODA og NCB