Hør MP3

Samarkand
Bergman, ThorsteinPoeten
Komponist Tekst
  
Da jeg vågned' var der forårsduft omkring mig
gennem vinduet strøg en morgenbrise ind.
I det klare solskin hilste alle ting mig
og i puden var der aftryk af din kind
Og jeg tænkte straks - for løgn har aldrig gavnet
"Nu sker det, som vi talte om iblandt"
Men jeg ønsker, du må få alt det, du savned'
hvis du virk'lig kommer frem til Samarkand.

Og omkring mig hørtes livsmusikken spille
som jeg aldrig mer ska' dele med en ven.
Og skønt hjerte kaldte på dig, tav jeg stille
for jeg vidste, at du aldrig kom igen.
Og jeg græd måske for nætterne blev svære
men jeg håber det blev drømmens land du fandt
så en anden blir, hvad aldrig jeg kan være.
hvis du virk'lig kommer frem til Samarkand.

Hvor jeg færdes, syn's jeg, alting hilser fra dig,
- både sol og blæst og forår er som du.
Ja, jeg savner dig, men har dog noget af dig,
- det du gav mig, det tar ingen fra mig nu!
Og fortæller din fornuft et fremmed sted dig
at vi skiltes, er det bare ikke sandt:
I min tanke, tro og længsel er jeg med dig,
hvis engang du kommer frem til Samarkand.


Midi (c) Martin Hagerup

Musikken på denne tjeneste er stillet til rådighed med tilladelse fra KODA og NCB