Hør MP3

Vintergækken
--
Komponist Tekst
  
Det var trist og koldt derude
Vinterklædt stod mark og vang.
Sneen hvirled´ vildt ved rude.
Stormen sang sin klagesang.
Men bag præstegårdens hække.
Titted´ frem bag sneens dække
En beskeden lille bitte vintergæk.

“Ak, hvor her er koldt, jeg gyser,
solens stråler har ej magt”,
sukked’ blomsten, “og jeg fryser,
i min lette sommerdragt.
Ak, hvad ville jeg dog fremme,
fra mit stille skjulte gemme.
Visne må jeg stakkels lille vintergæk”.

“Lille blomst, du skal ej sukke”,
såd’n lød en barnerøst,
“lille blomst, jeg vil dig plukke,
jeg dig bære ved mit bryst.
Hjem til syge moders leje,
dér jeg frede vil og pleje
dig, du stakkels lille bitte vintergæk".

Og som ført på lette vinger,
fløj den lille dreng afsted.
“Moder, se hvad jeg dig bringer,
Moder, se hvad jeg har med,
det er tegnet på nu kommer
snart den lyse varme sommer.
Moder, se dog, se
min lille vintergæk”.


På det lille bord ved lejet,
dér fik vintergækken plads.
Den blev fredet, den blev plejet,
i et lille blomsterglas.
Håbet hos den syge vaktes,
ved det sommerbud der bragtes,
gennem barnet, og den lille vintergæk.

Sådan var det hér i verden,
dengang juleklokken lød.
Der blev fred i al vor færden,
var kun sorg og synd og død.
Men de lød de underfulde
ord trods vinternattens kulde.
Fred på jorden, livets blomst er sprunget ud.


Nedskrevet af Tubas Løkkegaard juli 2001, efter diktat fra
hans moder Karen H. Nielsen, født Petersen, som har
lært den af sin moder omkring1920-1925 Cecile
Petersen, født Svendsen Hansen.



Midi (c) Martin Hagerup

Musikken på denne tjeneste er stillet til rådighed med tilladelse fra KODA og NCB